Liverollespil i 

Tornby Klitplantage

Yxenskovens

hemmelighed

Grundlæggende oplysninger

Yxenskovens hemmelighed er et +12 spil. Dvs. at spillet er for alle aldersgrupper. Det betyder ikke, at rollespillet ikke er for dem under 12. Tværtimod, for et samfund uden unge væbnere, friske gadedrenge, lærlinge hos håndværkerne, er et sølle samfund.

Vi anbefaler, at spillerne der er under 12 år, er ifølge med spillere over 15 år, en voksen eller er medlem af godkendt gruppe. Du skal medbringe en forældretilkendegivelses formular. Er du yngre end 8 år kan du som udgangspunkt ikke deltage uden forældre og du kan ikke bære våben.

Forældre er meget velkommen til at lege med og vi er leveringsdygtige i kostumer og meningsfulde opgaver.

Forsikringsforhold: Alle deltagere i spillet, deltager på eget ansvar og ved evt. uheld/skader er spilleren kun dækket af egen forsikring. Spillere under 18 år skal medbringe en underskrevet forældretilkendegivelses formular, der viser at, de er indforstået med at du deltager i spillet, under ovenstående forudsætninger.

Spillere over 18 skal skrive under på at de deltager under ovenstående forudsætninger.

Forældretilkendegivelses formular: Da live rollespil indeholder elementer af kamp med rollespilsvåben, arbejde med forskellige håndværk (skærende værktøj) og specielt da spillet foregår i skoven med træer, stubbe grene og ujævnt underlag, er vi af forsikringsmæssige årsager, nødsaget til, for spillere under 18 år, at have forældre /værges underskrift på, at barnet/ den unge deltager i aktiviteten på eget ansvar.

Pris: 50 kr. per spillegang.

Nybegyndere, forældre og gæster, kan lejes våben og kostume for 50 kr. pr/spilgang.

Kostume: Der er krav om at bære kostume i spillet. “selvlysende” kondisko, cowboybukser, trøjer i skarpe farver, flyverdragter m.m. passer ikke ind i spillet og det ødelægger illusionen om at være i en anden tid og verden for de andre spillere. Skindsko, bukser og trøjer i neutrale jordfarver er godt. Materialer som uld, bomuld, hør, skind og læder er ar foretrække.

Om vinteren kan en god tyk strikketrøje med et bælte om livet og en varm kappe med hætte, godt dække det mere moderne vintertøj inden under.

Spiltidspunkt: Der er spilstart ca. kl. 1100 og spilstop ca. kl. 1700.

Kom gerne i god tid (Det anbefales at komme omkring kl. 1000 hvor vi starter tjek in) for at sikre, at alle våben når at blive kontrolleret og for at vi kan nå at tjekke alle folk ind, inden spilstart. (det er så trælst og besværligt, når spillere kommer dryssende efter spilstart).

Sted: Tornby Klitplantage

Se kort.

  Yxenskoven

Foreningen Yxengaard | Game Master: Claus Gajhede | Tlf. 22 93 74 39 | E-mail: arrangoer@yxenskoven.dk | Web: www.yxenskoven.dk

© 2016 All Rights Reserved