Liverollespil i 

Tornby Klitplantage

Yxenskovens

hemmelighed

Filosofien bag Yxenskovens Hemmelighed

Yxenskovens Hemmelighed skal spilles af- og skabes af, spillerne og gm´erne er kun guider, der sikrer at spiller holder sig inden for de rammer der sat for spillet og at alle spillere i så stort et omfang som muligt får nogle gode og spændende oplevelser med sig hjem.

Læring, både socialt og fagligt er også en af grundpillerne i vores spil.

I stedet for komplicerede regelsæt, så skaber spillerne selv deres egen evner igennem egne og andres erfaringer. Det vil sige, at vi lærer af hinanden.

Vi har selvfølgelig en minimum at regler, eller rettere sagt retningslinjer for at kunne spille med og det er yderst vigtigt at de efterleves, når man deltager og det er for alles skyld og for at holde et spil i flow, som alle kan være med i.

Hvis man f.eks. gerne vil være kriger i spillet, så kræver det først og fremmest, at man er gammel nok til at begynde at gå krigerens vej. Børn er børn indtil de har vist at de er klar til at træde i de voksnes rækker og for nogle er det når de er 14 – 15 år gamle og i enkelte tilfælde kan drenge der udviser den rette omhu og respekt for de ældre krigere, bære våben helt ned i 10 – 12 års alderen. Fordi man er kriger, betyder det ikke at man, så lige pludselig har flere livspoint end andre mennesker og god kriger kendes på hans eller hendes evne til at bruge deres våben og den eneste mulighed man har for at beskytte sit sølle liv er ved at armere sig med slagkofter og forskellige tidssvarende typer af brynje og rustning.

En god kriger vil så kunne tilegne sig evnen til selv at reparere sin f.eks. ringbrynje efter kamp, ved at gå i lære hos smeden og der lære, hvordan man rent faktisk laver og reparerer en brynje.

Sådan er det med alle roller og evner i spillet, Kan du arbejde med træ og bevise dit værd over for tømmermesteren er du tømrer og kan selv bygge og konstruere ting i spillet, både til gavn for dig selv og for byen.

Så grundlæggende betyder det, at vi alle sammen lærer af hinanden i spillet, unge som gamle og vi lærer at vores handlinger har konsekvens for både os selv, spillet og de andre spillere.

Vi lærer (forhåbentlig) også at overleve i en farlig og skummel verden og vi lærer, at det kan koste en livet, hvis ikke man tænker sig om og færdes med forsigtighed.

Så har man lyst til at spille den stille og rolige håndværker, træl eller kropige, som helst bare vil passe sig selv og sine sysler, kan man det.

Er man til intrige og magtspil kan man også det, velvidende at det er med en betydelig risiko for tab af liv, hvis man ikke spiller sine kort rigtigt.

Så hvis en dreng for eksempel får fat på et våben og i kådhed slår på en høvding, eller en jarl, kan han være helt sikker på, enten at blive dræbt, eller trælbundet og at det også vil have store konsekvenser for hans hus eller slægtninge.

  Yxenskoven

Foreningen Yxengaard | Game Master: Claus Gajhede | Tlf. 22 93 74 39 | E-mail: arrangoer@yxenskoven.dk | Web: www.yxenskoven.dk

© 2016 All Rights Reserved